|
|
|
GældsForum runder det første år!
I dag, den 6. maj 2005, har GældsForum været i drift i et
år!
GældsForum blev skabt ud fra frustration over, ikke at
kunne finde andre ligestillede med gældsproblemer! Gæld er et stort tabu-emne ! GældsForum er samlingsstedet på Internettet, hvor gældstyngede danske borgere fordomsfrit kan mødes og søge støtte, udveksle erfaringer med andre mennesker i samme situation og stille spørgsmål om gæld. Et stigende antal danskere - mere end 200.000 - er af
forskellige årsager plaget af store privatøkonomiske problemer, hvilket
ofte fører en række problemer med sig ud over de økonomiske, da gæld er
et meget stort tabuemne. Tusindvis af danskere er registreret som dårlige betalere. I løbet af de sidste seks år er antallet af dårlige betalere i RKI Kredit Information steget med næsten 100.000 fra 236.000 i 1999 til 330.913 personer i 2005. -Pengene falder næsten ned fra himlen i vore dage, og der er nok nogen, der tror, de har råd til det, men det har de ikke, udtaler afdelingschef i Forbrugerrådet Villy Dyhr til TV Avisen. (17.02.2005) Forbrugerrådet udtaler: "God idé med
offentlig gældsrådgivning" Forbrugerrådet støtter idéen:
Se indslaget om gældsproblemer og manglende gældsrådgivning i
TV2/Lorry 17. februar 2005: http://www.lorry.dk/moduler/nyheder/showregvideo.asp?dato=17-02-2005&cID=1&vId=228957
Forslag til spørgsmål / interview med politikerne:
Hvorfor er det et offentligt
anliggende, når folk ryger, er overvægtige, har alkohol- eller
narkotikamisbrug, er ludomaner o.s.v., men det er et helt privat og
selvforskyldt anliggende hvis man er kommet i gældsproblemer?
Det offentlige ER jo allerede involveret sig i gældssager,
i og med, at der findes gældssaneringsordninger. Men hvorfor først søge
at løse problemet så sent og først EFTER folk er gået helt ned med
flaget, frem for at forebygge?
Gældsrådgivning findes
i både Sverige og Norge med positive resultater. En
offentlig gældsrådgivning kunne opbygges i stil med ”Advokatvagten”,
eventuelt med brugerbetaling.
Lad os få en offentlig, åben
og saglig diskussion om fordele og ulemper ved en offentlig kvalificeret gældsrådgivning!
Husk på, at
fordomme udspringer af uvidenhed !!!
Og helt seriøst; hvem har glæde at pacificere SÅ mange gældsramte mennesker, der i stedet kunne bidrage positivt til samfundet???
Spørgsmål vedrørende gæld.net eller GældsForum kan sendes med e-mail til: Administrator |
| |||||
|
• Opdateret 07. maj 2005 •
| ||||||